Slankeguide: Suppekur

Suppekure findes i et hav af variationer. Denne side vil derfor kun indeholde de mest generelle punkter ved en suppekur.
En suppekur varer oftest 7 dage og giver ofte et ret stort vægttab på ret kort tid. Kuren er derfor ideel til at motivere til et større vægttab eller til store begivenheder hvor man gerne vil nå at tabe sig inden, fx ugen op til sit bryllup. Suppekuren består simpelt af en suppe som man må spise lige så meget af man vil, gennem hele ugen.

 

Ingredienser til Suppen

Der findes mange variationer af suppen der bliver brugt i suppekuren. Her finder du blot én version.

  • 1 kg gulerødder
  • 2 store løg
  • 1 fed hvidløg (kan erstattes med endnu et løg)
  • 1-2 dåser gode hakkede eller flåede tomater
  • ½ hvidkålshoved
  • 1 bundt bladselleri
  • 1 stk grøn peberfrugt
  • 4 stk hønse bouillonterninger
  • Vand til man synes det passer

Suppen kan enten blendes, eller nydes ublended form, alt efter hvad man er mest til.

 

Ugens Andre Fødevarer på en Suppekur

Ud over suppen er der retningslinjer for hvad der er tilladt at indtage. Husk at du må spise lige så meget du vil af suppen, hver dag og at drikke rigeligt med vand dagligt. Te uden sukker er tilladt men kaffe er ikke.

 

Første Dag

Spis så meget frugt du vil, eksklusiv bananer. Honningmelon og vandmelon anbefales.

 

Anden Dag

Spis så mange grøntsager du vil, eksklusiv ærter, majs og tørrede bønner. Grønbladede grøntsager anbefales.
Til aftensmaden spises en stor bagt kartoffel med lidt smør.

 

Tredje Dag

Spis så meget frugt og grøntsager du vil, eksklusiv bananer, ærter, majs og tørrede bønner. Honningmelon, vandmelon og grønbladede grøntsager anbefales.

 

Fjerde Dag

Spis tre store bananer og drik to liter skummetmælk, begge fordelt over hele dagen.

 

Femte Dag

Spis 400 g oksekød og seks friske tomater fordelt over hele dagen.

 

Sjette Dag

Spis så mange grøntsager du vil, eksklusiv ærter, majs og tørrede bønner. Grønbladede grøntsager anbefales. Derudover skal du spise 600 g oksekød fordelt over tre hovedmåltider.

 

Syvne Dag

Spis så mange grøntsager du vil, eksklusiv ærter, majs og tørrede bønner. Grønbladede grøntsager anbefales. Derudover må du spise alle de brune ris du vil.

 

Fordele og Ulemper ved Suppekuren

Præcis som ved alle andre slankekure har suppekuren også både fordele og ulemper:

 

circle-lose-weight

Vægttab

Man vil uden tvivl opleve et vægttab, som kan forventes at være helt op til 8 kg, alt efter hvor mange ekstra kilo man havde at tabe. Dog vil de tabte kilo formentlig vende tilbage, hvis ikke suppekuren suppleres med en anden slankekur eller en kostændring som stenalderkosten.

circle-feel-full

Mæthed

Da men må spise så meget man vil af suppen, er det en god kur hvis man er vant til at spise store potioner eller har en dårlig vane med at snacke.

circle-exercise

Energi

Energiniveauet vil være lavt under kuren og det vil kræve store mængder beherskelse at holde sig fra sukkerholdige fødevarer.

circle-success

Motivation

Da man kan opleve et relativt stort vægttab på kort tid vil suppekuren være ideel som motivation til at opstarte en slankekur eller kostændring efter kuren er færdig. Dermed vil de tabte kilo heller ikke vende tilbage.

circle-relax

Passiv forbrænding

Da man sænker det daglige kalorieindtag risikerer man at stofskiftet sænkes, hvilket resulterer i en lavere passiv forbrænding. Normalvis er man interesseret i et højt stofskifte for at forbrænde flest kalorier.